Thomas Andersen

Ok, det er mærkeligt:

I efteråret kom Rikke (min room-mate) hjem med en dusk persille, en dusk purløg, en dusk basilikum, jord og tre tomme dåser som vi skulle lave urtehave i. Vi plantede vores krydderurter og passede og plejede dem så godt vi formåede og holdt godt øje med dem som de stod der i køkkenvindueskarmen. Vi nippede lidt til dem, når der skulle bruges noget i madlavningen og bildte os ind at de skød op og voksede ud igen. Men det gjorde de nok ikke – det kan i hvert fald ikke siges at være nogen ubetinget succes for inden længe var de mere døde end levende, visne og mug af en slags havde gjort sit indtog over resterne.

Så blev den plan kasseret, men ikke opgivet. Et gammelt fed hvidløg blev most ned i dåsen. Og ganske rigtigt spirede det op. Den fik vel en måneds tid eller to, hvorefter der efterhånden stod et 15 cm grønt strå op og jeg overvejede hvor mange hele hvidløg mit fed var blevet til. Til sidst skulle jeg bruge noget jord til at komme i bunden af en anden plante (ja, der er gang i den) og jeg gravede mit hvidløgsprojekt op og fandt … intet. ikke engang det fed hvidløg jeg havde puttet i jorden kunne jeg finde. Masser af rødder, men det var ikke succes for mig.

Projektet blev opgivet. Dåserne blev tørret af udenpå og jorden gemt indeni – evt. til et senere projekt. Og nu sker det så… Et eller andet er begyndt at vokse op. Noget der ligner mere begyndelsen til et træ end noget der burde stå i en feta-dåse. Jeg har ingen anelse om hvad det er der er ved at vokse op, men det ser væsentligt mere sundt ud end noget af det andet der har vokset i nogen af de tre dåser – inkl. muggen. Og det er faktisk også mere spændende at følge med i.